Tømrer, murer, maler og totalentreprise.

Her har vi samlet et lille udpluk af, hvad Haugelund & Co kan gøre for dig. Vi spænder bredt inden for de traditionelle håndværksfag og kan løse de fleste opgaver for private og mindre erhvervskunder. Derudover bestræber vi os på at vores værdier afspejles i de ting vi laver. Og sidst men ikke mindst så elsker vi nye udfordringer!

Byggeplanlægning

Det kan være en uoverskuelig opgave at skulle renovere, bygge om eller bygge nyt. Uanset om du skal have et helt nyt kolonihavehus, udvidet badeværelset eller have lavet en smart højseng med indbygget skrivebord og rutsjebane, så kan vi hjælpe. Vi hjælper dig med at afdække dine behov og med udviklingen af dit byggeprojekt med alt fra design til byggeansøgningen, med udarbejdelse af tegninger og dokumentation.

Foto: Plantegningerne og tværsnit til et morderne kolonihavehus med rene linjer og massere af bløde former.

Inventarsnedker

Hvis du også er blevet træt af fabriksproducerede møbler (bygget i hvad der mest minder om pap) og drømmer du om en indbygget reol, en smart hjemmekontor-løsning eller et nyt spisebord, så kan vi hjælpe dig lige fra idé til færdigt resultat.

Foto: Indbygget reol der fortsætter ud i to skrivebordspladser. Bordpladen er lavet i oliebehandlet egetræ og skuffer og skabe er genbrug.

Design

Design er mange ting for os. Men vi synes at kernen i begrebet er, at finde det sted hvor funktionalitet og æstetik mødes. Vi elsker smukke ting der kan bruges til noget og design der skaber de rigtige rammer om dit hjem eller din virksomhed med udgangspunkt i funktion. Vi sætter en ære i at finde frem til hvad du syntes er smukt.

Foto: Skrivebord med tynde, rene linjer, udformet i eg og røget eg, oliebehandlet.

Badeværelse

Badeværelset er, efter vores mening, et at de smukkeste rum i boligen og et sted hvor funktionalitet, følesen af velvære og privatliv skal mødes. Vi hjælper dig med alt fra planløsning, valg af materialer, hele byggeriet og selvfølgelig montering af møbler, spejle og tilbehør.

Foto: Badeværelse med hvide fliser med bort og dots i grøn marmor. Genbrugsinventar med bordplade, radiatorskjuler og detaljer i oliebehandlet egetræ samt 700 l. flisebeklædt bassin.

Reparationer

Vi mener man skal passe på de ting vi allerede har, og vi reparerer hellere end gerne de ting som kan reddes. Det kan være alt fra en knækket flise i badeværelset til at spænde dørhåndtagene eller lime det løse ben på mormors gamle spisebord.

Foto: Reparation af et løstsiddende stykke elfenben på en gammel kiste.

Køkken

Køkkenet er et rum fyldt med funktioner, så når du skal lave køkken er det vigtigt at holde sig for øje, hvordan du bruger det, så du får de funktioner du har brug for. Vi kan hjælpe med alt lige fra renovering af dit nuværende køkken, et helt nyt køkken eller vores favorit: et helt nyt genbrugskøkken. Køkkener har ofte 25 års garanti men danskeren skifter i snit køkkenet ud hvert 11. år, så der er mange gode køkkener til genbrug.

Foto: Genbrugskøkken med egetræsbordplade, Quooker, gasblus, indbygget ovn, mikroovn, opvaskemaskine og køleskab, lavet af et nedtaget snedkerkøkken og genbrushvidevare.

Kolonihavehus

Om du skal have tegnet og opført dit drømmehus i kolonihaven eller bare have et fornuftigt skur hvor haveredskaber og grillen kan bo når du ikke er i haven, så kan vi hjælpe dig. Og til dig som gerne selv vil bygge, kan vi hjælpe med råd og vejledning samt udførelse hvis du mangler et par ekstra hænder.

Foto: Lille funkis-inspireret fritidshus med mange sjove linjer, forskellige niveauer og store glaspartier. Huset er opført med genbrugt tømmer og mursten.

Specialopgaver

Vi elsker udfordringer, så hvis du har en opgave eller idé du ikke ved hvordan du skal realisere, hjælper vi med af finde en løsning.

Foto: Specialbygget kasse til Christianiacykel med sideplads med opbevaring. Udført i aluminium og træ.

Indretning

Hvis du skal bygge om, starter indretningen allerede før de første vægge er væltet. Det kan nemlig godt betale sig, at planlægge indretningen før man renoverer. På den måde ved du hvor du skal bruge en stikkontakt og din håndværker har mulighed for at komme med råd, vejledning og skræddersyede løsninger med afsæt i din fremtidige indretning. Vi kan naturligvis også bare hjælpe dig med at hænge hylder op.

Foto: Sammenlægning af to værelser til stor stue med indbygget projektor i loftet, rustik New Yorker-væg og høje paneler med radiatorskjulere.

Totalrenovering

Totalrenovering af din lejlighed, kolonihave, dit hus eller butik er ofte et stort projekt med mange faggrupper der skal snakke sammen og planlægning der skal gå op i en højere enhed. Vi kan stå for din totalrenovering på flere måder: Enten bare skal hjælpe dig med råd og vejledning eller stå for det hele.

Foto: Nedrivning af gammelt hus og afrensning af mursten som genbruges til opførelse af nyt hus på det eksisterende kampestensfundament.

Brugskunst

Det sker at der opstår overskud af forskellige materialer efter produktion og byggeri og kan vi finde tiden, holder vi meget af at omdanne disse til noget der kan bruges på den ene eller anden måde. Og er noget en succes kan vi nok godt finde på at producere mere.

Foto: Charcuteribrætter lavet af overskudstræ fra andre projekter. Ingen farve, kun forskellige træsorter, olie og bivoks. Vi kalder den “Restebrætter”